Stavros
Stavros
Saos Ferries
26. marts 2026
16:52
Rhodos Havn
Stavros ses her ligge til kaj i Rhodos havn, side om side med den store Superfast XI. Stavros sejler for rederiet Saos Ferries, som råder over to færger i deres flåde, den anden er Saonisos.
Som det fremgår af fartplanen, sejler færgerne til flere forskellige havne på deres ruter. Nogle dage anløber de mange havne, andre dage færre.
Stavros har ikke altid sejlet på sin nuværende rute. Efter færdigbygningen sejlede den på ruten Lavrion, Agios, Efstratios, Limnos, Kavala, Samothraki, Alexandroupolis. I 2009 endte den dog med at sejle ruten alene, da rederiets anden færge blev oplagt på grund af økonomiske problemer. Stavros, som dengang hed Saos II, var derfor øens eneste livsnerve. I 2019 fik den motorproblemer, hvilket skabte store udfordringer, netop fordi den var så vigtig for øens forbindelse til omverdenen.
Færgen fik navnet Stavros omkring 2020, hvor den også blev indsat på sin nuværende rute. I dag sejler den mellem Kos, Nisyros, Tilos, Chalki, Symi, Rhodos og Castellorizon.
Med færgerne i det græske øhav, kan man nemt planlægge en rejse under betegnelsen ø-hop, og Stavros er et godt eksempel på, hvordan disse forbindelser binder øerne sammen.
Billederne er taget af vores venner Karsten og Vibeke, som har været på ferie på Rhodos, så det er fedt de har tænkt på os.
Info…
Kaldesignal: SWZF
IMO nr.: 8973136
Længde: 84 m
Bredde: 14,42 m
Dybgang: 4,5 m
Passagerer: 587
Personbiler: 100
Bygget: 2000
Motor: 2 stk. Wärtsilä 16V200 CW
Tonnage: GRT 2.148
Fart: 18 Knob
Værft: “Færgen er bygget på et græsk værft”
Foto: FærgeGalleriet.dk
Sidste update: 29.03.2026
Tidligere navne…
2020-> Stavros
2000-> Saos II