[h3]10. marts 2014[/h3]
[break]
Det var et helt tilfælde at vi fik set på MarineTraffic, og der var Princess Maria på vej forbi vores område. Så det var kameraet under armen, og ud af døren…
Princess Maria fungerer som cruise færge, der sejler imellem St. Petersburg og Helsinki. Operatøren er St. Peter Line, hvor det er DFDS Seaways der har chartret den. Den blev i 1981 bygget til Silja Line, som Finlandia. Den sejlede imellem Helsinki og Stockholm. I 1990 blev den solgt til DFDS Seaways om omdøbt til Queen of Scandinavia.
I dens tid hos DFDS, sejlede den som Oslo båd. Den sejlede København ( Kvæsthusbroen ) – Helsingborg – Oslo. Kvæsthusbroen, fik den navnet, fordi der var der de sårede i gamle dage blev bragt til.
Den sejlede på ruten ind til 2001 hvor den blev afløst af Pearl of Scandinavia, den nuværende Pearl Seaways. Queen of Scandinavia blev derefter indsat på ruten Newcastle – LJmuiden.
I 2007 sejlede den på Newcastle – Stavanger – Haugesund – Bergen. Denne rute blev dog lukket ned i september 2008, da den ikke indtjente sig.
Efter nogle år med oplægning og skift af ejere, kom den i 2010 i hænderne hos St. Peter Line, hvor den i dag sejler imellem St. Petersburg og Helsinki.
Under vinter OL i Sochi 2014, fungerede den som Hotel skib, hvor den returnerer fra her. Den har returneret via Gibraltar og den Engelske kanal, til glæde for os, at den havde været der nede.
Info…
Navn: Princess Maria
Kaldesignal: 9HA2374
IMO nr.: 7911533
Længde: 166,10 m
Bredde: 28,46 m
Dybgang: 6,70 m
Passagerer: 1676
Biler: 450
Bygget: 1981
Motor: 4 stk. Wärtsilä Pielstick. 22.948 kW kombineret
Tonnage: GT 25.905
Fart: 22 Knob
Værft: Wärtsilä. Turku. Finland
Foto / Video: FærgeGalleriet.dk
Tidligere Navne…
2010-> Princess Maria
1990-> Queen of Scandinavia
1981-> Finlandia
[break]