Nordic Pearl

Nordic Pearl

Gotlandsbolaget

11. januar 2026

–:–

—-

Fra den 16. januar 2025 får en velkendt færge et nyt navn, men beholder sin velprøvede rolle. Pearl Seaways fra DFDS skifter identitet og bliver til Nordic Pearl, når skibet overgår til Gotlandsbolaget.
Selvom ejerskabet ændrer sig, fortsætter Nordic Pearl med at sejle på samme rute og under det samme velkendte koncept, som tusindvis af rejsende allerede kender og holder af. Komforten, oplevelsen og den maritime stemning forbliver uændret, kun navnet på skibssiden bliver nyt.
Navneskiftet markerer et nyt kapitel i skibets historie, men rejsen fortsætter i samme spor. Nordic Pearl vil fortsat være et fast og trygt indslag på ruten, nu med Gotlandsbolaget som nye ejer i fremtiden.

Pearl Seaways

Pearl Seaways

DFDS Seaways

21. august 2024

09:44

DFDS Kajen

Pearl Seaways ligger her ved kajen ved DFDS-terminalen. Vi har allerede billeder af skibet, men det nyeste er ændringen på skorstenen: Malteserkorset er nu erstattet af DFDS’ bogstaver.

Derudover er ruten – inklusive færgerne – solgt til Gotlandsfærgen. Det bliver spændende at se, om skibene bliver malet om. Mon ikke de kommer til at ligne Gotlandsfærgens øvrige flåde? DFDS har valgt at fokusere mere på fragt og har derfor solgt de to cruisefærger, Crown Seaways og Pearl Seaways, i juli 2024.

Kigger man nærmere på DFDS’ rutenet, er der tydelig overvægt af fragtruter.

Vi har endnu ikke fået taget billeder af skorstenen med det nye navn, selvom Pearl Seaways sejler forbi herude hver anden dag. Men nu lykkedes det endelig. Det skulle jo ikke ende med, at vi ventede for længe – og så blev skibet sendt på værft og malet om. Hvis det altså sker.

Pearl Seaways

Pearl Seaways

DFDS Seaways

13. januar 2017

12:52

Ocean Kaj – Kbh.

Vi var på tur i København og måtte ned og se, hvor langt de er nået med den nye containerterminal ude i Nordhavnen, ved den nye krydstogtterminal Ocean. Samtidig var Pearl Seaways på vej ud – den sejlede mod værftet i Landskrona, Sverige, hvor den ankom kl. 15:04. Hvor længe den skal være der, og hvad der skal laves, ved vi dog ikke. Men det var heldigt, at den kom netop som vi gjorde.

Pearl Seaways

Pearl Seaways

DFDS Seaways

20. august 2016

11:15

DFDS Terminalen

Vi var til DFDS’ 150-års jubilæum, og det blev en rigtig hyggelig dag med god atmosfære og festlig stemning. I anledning af jubilæet havde DFDS bygget et imponerende modelskib i LEGO, som var tilgængeligt for alle – virkelig sjovt og fascinerende at se!

Min kæreste og jeg havde købt adgang til selve skibet, hvor vi kunne gå rundt og opleve det indefra. Der var lidt spisning og livemusik oppe i baren, hvilket gav en afslappet og hyggelig stemning. Det var særligt spændende at se skibet, da vi aldrig har sejlet med det før – en sjov og anderledes måde at få et indblik i DFDS’ verden.

Alt i alt en dejlig dag med masser af gode indtryk og en fin fejring af et historisk jubilæum.

Pearl Seaways

Pearl Seaways

DFDS Seaways

2. maj 2014

13:18

Ocean Kaj – Kbh.

Pearl Seaways sejler fra Lange Linie, og vi står på den ny-indviede krydstogtkaj, Ocean Kaj, som officielt blev åbnet i dag. Herfra sætter skibet, endnu en gang, kursen mod Oslo i Norge. Vi har selvfølgelig taget billeder, men man kan jo aldrig få for mange.

Pearl Seaways

Pearl Seaways

DFDS Seaways

24. april 2012

–:–

Ålsgårde – Nordsj.

Pearl Seaways ankommer til dens kajplads ved Amerika Kaj. Her står vi på Lange Linie hvor den passerer på vej ind.

Pearl Seaways

Pearl Seaways

DFDS Seaways

11. juni 2011

17:47

Ålsgårde – Nordsj.

Pearl Seaways i dens nye navn med Sofiero i baggrunden. Den er flot med dens nye farve.

Pearl Seaways

Pearl Seaways

DFDS Seaways

5. marts 2011

12:28

DFDS Terminalen

Pearl Seaways sejler på ruten København–Oslo–København og deler denne med søsterskibet Crown Seaways, som i 2013 skiftede navn fra Crown of Scandinavia.

Skibet blev oprindeligt bygget af det svenske rederi AB Slite med henblik på at sejle for Viking Line på deres Østersørute. Da rederiet gik konkurs i 1993, blev færgen solgt til Star Cruises, som ombyggede den til krydstogtskib med base i Singapore og Hong Kong.

Pearl har gennem årene haft flere navne, hvilket vidner om dens alsidige historie:

  • Athena (1989)
  • Star Aquarius (1993)
  • Langkapuri Star Aquarius (1994)
  • Aquarius (2001)
  • Pearl of Scandinavia (2001)
  • Pearl Seaways (fra 2011)

I 2001 blev skibet solgt til DFDS, som bragte det tilbage til de nordiske farvande. Her blev det igen ombygget – denne gang til bilfærge – og fik først navnet Pearl, senere Pearl Seaways, samt DFDS’ karakteristiske farver. I 2013 sejlede den stadig trofast på ruten mellem København og Oslo.

Den 17. november 2010 opstod der dog brand ombord, da en elektrisk bil under opladning antændte. Besætningen fik heldigvis hurtigt kontrol over situationen, selvom både redningsfartøjer og en helikopter blev sendt af sted som sikkerhedsforanstaltning. Pearl Seaways kunne fortsætte til København ved egen kraft – lettere forsinket, men sikkert fremme. Og det er trods alt vigtigere at ankomme trygt end til tiden.

Pearl of Scandinavia

Pearl of Scandinavia

DFDS Seaways

11. maj 2010

18:32

DFDS Terminalen

Pearl of Scandinavia, der ligger til kaj ved DFDS Terminalen i København. 

Info…

Kaldesignal: OWFU2

IMO nr.: 8701674

Længde: 178,40 m

Bredde: 34 m

Dybgang: 6 m

Passagerer: 2.200

Passagerkabiner: –

Besætning: –

Besætningskabiner: –

Personbiler: 365

Dæk: –

Bygget: 1989

Motor: 4 stk. Wärtsilä-Sulzer. 35.000 HK

Tonnage: BT 40.039 – NT 23.052

Fart: 21 Knob

Værft: OY Wärtsilä. Turku. Finland

Foto: FærgeGalleriet.dk

Sidste update: 11.01.2026

Tidligere navne…

2025->     Nordic Pearl

2011->     Pearl Seaways

2001->     Pearl of Scandinavia

2001->     Aquarius

1994->     Langkapuri Star Aquarius

1993->     Star Aquarius

1989->     Athena