29. september 2018


Så kom Betancuria Express ud af dokken. Den har været på Seatrails i dag, nord for Gilleleje, i øvrigt til vores held. Den vendte rundt flere gange, og vi kunne ikke rigtig få placeret os til at få billedet. På et tidspunkt lignede det, den ville søge mod storebælt, men heldigvis, var det bare en del af en vending den lavede. Men det lykkedes os at få den ved Dronningmølle strand. Heldigvis satsede vi ikke på Hornbæk, da med den fart, den ville være sejlet forbi, kontra hvad vi må køre på vejene. 

På billederne oven over, er den på vej tilbage til Landskrona i Sverige, sikkert for at blive gjort klar til at tage ud på rejsen syd på. På billederne sejler den 38,8 knob, så der var fart på. 


9. september 2018

Så har Leonora Christina skiftet navn. Den er kommet til at hedde Betancuria Express. Den ligger fortsat i Landskrona i Sverige. Men nu der har været navneskift, varer det nok ikke længe før den stikker syd på. 


31. august 2018


Så sejlede Leonora Christina sin sidste tur på ruten Rønne – Ystad. Den sidste færge ankomst for rederiet Færgen, og en æra sluttede i dag kl. 22:08

Villum Clausen, Leonora Christina, Hammerodde og Povl Anker har sejlet deres sidste ture. Dog bliver Povl Anker på øen, Mols Linjen har købt den, og den vil nu sejle for dem.

I morgen tidlig, vil det være Mols Linjens Hammerhus og Express 1, som vil sejle som Bornholmslinjen. 

Vi har set med, og har lidt billeder fra hendes sidste ankomst. Vi har delt dem, da det er et specielt øjeblik, som aldrig vil ske mere.

Selv jeg som sad og så med, fældede faktisk en tårer. Jeg har ikke et personligt forhold til dem, men alligevel er det vemodigt. Men godt de sejler videre på de øvrige ruter. 

Nu hilser vi Bernholmslinjen velkommen, og glæder os til at få billeder af deres færger snart.


20. august 2015

Så er sommerferien gået til Bornholm i år. Turen her over, er foregået via Ystad Rønne, og kommer til at gå samme vej hjem igen. Det er mange år siden, så det har været et glædeligt gensyn. Jeg har ikke sejlet den her vej siden min barndom. Sidste gang gik turen via København Rønne, og Rønne København, og slet ikke hurtigfærgerne, så det var en kæmpe oplevelse. ( Nu er jeg jo også en som godt kan lide fart, og se maskineri arbejde )

Det er en flot færge, indvendig tager den sig fantastisk godt ud. Jeg er ikke designer, men i mine øjne er der kælet for detaljerne. Nå man kommer op på passagerdækket, virker det utrolig meget afslappet, samtidig med det er pænt. Nu er jeg meget nervøs anlagt, og stemningen om bord fik mig fuldstændig ned igen.

Vi fik taget nogle biller og video da vi kørte ombord, samt oppe fra passagerområderne. Ikke nok med det, fik vi lov at komme op og hilse på kaptajnen, det skal siges det var aftalt på forhånd. Men sikke en oplevelse, det var så stort, så jeg anede ikke hvad jeg skulle spørge om. Det er som de siger, oplevelsen gjorde klappen gik ned. Godt min kæreste kunne spørge ind til ting. Samtidig med fortalte kaptajnen også om funktionerne, utrolig flink og imødekommende. Jamen, dem vi snakkede med fra hele turen blev planlagt, til vi mødte kaptajnen, var bare super flinke. Det var en stor oplevelse som jeg kan leve længe på.


Imens vi var på Bornholm, var vi jo på havnen mange gange. Den ene gang, tog jeg lidt billeder af en ankomst og en afgang med Leonora Christina, de er neden for.


Den 13. august 2015 var ærgerlig, der sluttede vores dejlige ferie. Vi sejlede med om aftenen, det var så dejligt vejr, vi sejlede nærmest ud i solnedgangen. Det blæste dog lidt, men smukt var det. 


23. marts 2013

Leonora Christina er bygget i Australien, på værftet Austal Ships i 2011. Den sejlede mod Danmark den 18. maj 2011, hvor den skulle igennem det farvand hvor der er pirater- Adénbugten og op igennem Suez-kanalen. Nu det er piratfyldt farvand, havde de vagter med om bord, og det forlød da også at der var pirater efter den et par gange. Nu har den farten med sig, så den har kunnet speede op, og sejle fra dem.

Den tog turen op igennem Kielerkanalen og videre syd om Sjælland mod Bornholm, hvor den ankom 8:32 med lyd fra dens horn, og Villum Clausen der besvarede og hilste den velkommen.

Leonora Christina er en stabil færge, hun sejler op til 5 meter bølger. Skulle hun være afløst af en af de andre færger, er det som regel af andre grunde / forhold.

Vi har venner som har tilknytning til Bornholm, og har været med hende. De siger hun kan gynge, men klare hårdt vejr godt.

Den gang der skulle findes navn til færgen, blev der lavet en konkurrence om det. Man kunne gætte et navn, Leonora var allerede nævnt, og det blev også det. Men der var så meget polemik om det, fordi Leonora Christina som den er opkaldt efter, blev kaldt landsforræder. Hun havde ikke noget med Bornholm at gøre, den gang sad hun i fængsel på Hammershus.

Men alligevel synes navnet at passe godt til skibet, det lyder friskt og færgen ser frisk ud med den form den har.

Info…

Navn: Leonora Christina

Kaldesignal: OWGM2

IMO nr.: 9557848

Længde: 112,6 m

Bredde: 26,2 m

Dybgang: 4,85 m

Passagerer: 1.400

Personbiler: 359

Bygget: 2011

Motor:

  • Dieselmotorer / Waterjetter
  • 4 stk. MAN 20V 28/33 D. 9,1 MW

Tonnage: BT 6.402 – NT 500

Fart: 40 Knob

Værft: Austal Ships AUS. Australien

Foto / Video: FærgeGalleriet.dk

Tidligere navne…

2018->     Betancuria Express

2011->     Leonora Christina