[h3]23. august 2015[/h3]
[break]
Så fik vi billederne af Postbåden Peter, som tidligere har heddet Cathrine. Vi har været på ferie på Bornholm i år, og den 7. august var vi forbi Gudhjem, hvor den sejler til og fra Christiansø. Den deler ruten sammen med den lidt større båd, Ertholm. I højsæson er det primært Ertholm der sejler med turister, men uden for sæsonen hvor der ikke er så mange, tager Peter også passagerer med.
Peter blev i 1930 bygget på værftet Ring Andersens Skibsværft i Svendborg. Den gang som M/S Cathrine. Den blev bygget med det formål at være fragtskib, blandt andet for at sejle sten rundt til de Bornholmske havne. Den er bygget med en lav dybgang, hvilket gjorde den egnet til at sejle ind på det lave vand, trods så mange andre træskibe ved den tid. Den er bygget som skib, men med pram funktion.
Info…
Navn: Cathrine
Kaldesignal: OUQD
IMO nr.: –
Længde: 22,72 m
Bredde: 3,37 m
Dybgang: 2,17 m
Personbiler: 0
Passagerer: 150
Bygget: 1930
Motor: 1 stk. Callesen Diesel
Tonnage: –
Fart: 10 Knob
Værft: J. Ring Andersen. Svendborg. Danmark
Foto: FærgeGalleriet.dk
Tidligere navne…
1972-> Peter
1964-> Peter Sonne
1946-> Hammerslet
1930-> Cathrine