[h3]31. marts 2013[/h3]
Jeg sad og kikkede i et gammelt fotoalbum fra 90’erne, der var jeg på lejerskole i Faaborg. På det tidspunkt var vi på Lyø. Den gang fik jeg umiddelbart taget nogle færgebilleder, og der var Gelting Syd iblandt, da den hed det.
Færgen sejlede imellem Faaborg og Gelting i Tyskland op til 1999 hvor ruten lukkede. Det var primært pga. det toldfrie salg blev afskaffet, hvilket der var mange som brugte ruten til.
Der har i tidernes morgen sejlet fem færger på ruten, hvor Gelting syd, var den sidste der sejlede. Den blev senere solgt til Marokko, hvor den sejler til Gibraltar. Efter lukningen af ruten, blev den solgt fortrinsvis hurtigt, hvilket var meget godt. De fleste gamle færger, ender jo deres dage til skrot eller ophugning på den kendte stand Alang Beach.
Gelting Syd har i de tidligere år sejlet for Scandinavian Ferry Lines, hvor den sejlede imellem Landskrona og Tuborg havn i København. Dog i 1980 blev den ændret til at sejle til Malmø hvor igen i 1981 den blev solgt til Nordisk Færgefart A/S og skulle sejle på Faaborg – Gelting ruten. Den er så ind til videre kommet til at sejle under navnet Atlas, for Maritime Transport Corporation på Casablanca.
Info…
Navn: Atlas
Kaldesignal: CNA3863
IMO nr.: 7361049
Længde: 115,13 m
Bredde: 17,5 m
Dybgang: 4,4 m
Passagerer: 934
Køjepladser: 24
Personbiler: 145
Bygget: 1974
Motor: 4 stk. Ruston Diesel. 7.457 kW
Tonnage: BT 6.767 – NT 2.030 – DW 1.600
Fart: 18,5 Knob
Værft: Meyer Werft GmbH. Pabenburg/Ems. Tyskland
Foto: FærgeGalleriet.dk
Tidligere navne…
1999-> Atlas
1981-> Gelting Syd
1974-> Stella Scarlett