[h3]22. juli 2013[/h3]

[break]

R Five, som her hedder Nautica, passerer Ålsgårde. Men inden du tænker, dåååårligeee billeder, så var det godt nok en morgen fyldt med havgus, og med lidt forstærkning i farverne, kom Nautica frem. Den kommer ikke så tit forbi os, så den skulle fanges i dag uanset hvad, men hva pokker, det afspejler jo også hvordan vejret kan være 🙂

Nå, men Nautica har en baggrund som flere andre skibe her på siden. Nautica er også en af de tidligere Renaissance Cruises skibe, som den var ejet af i 2000 og frem til 2005. Den gang hed den R Five. Nautica var bygget til Renaissance Cruises R class, og leveret fra værftet Chantiers de I’Atlantique i St. Nazaire i Frankrig.

Nautica nåede dog i en periode fra 2002 – 2004 at sejle for rederiet Pullmantur Cruises, inden det blev overtaget af Oceania Cruises i 2005, som den stadig sejler for her i 2013.

I dens tid som R Five, var den en ud af otte identiske skibe, som rederiet Renaissance Cruises fik bygget.

Info…

Navn: R Five

Kaldesignal: V7DM4

IMO nr.: 9200938

Længde: 181 m

Bredde: 25,46 m

Dybgang: 5,95 m

Passagerer: 684

Besætning: 400

Dæk: 11 ( 9 for gæster )

Bygget: 1998

Renoveret: 2010

Motor: 4 stk. Wärtsilä Diesel. 13.500 kW

Tonnage: GT 30.277

Fart: 18 Knob

Foto: FærgeGalleriet.dk

Tidligere navne…

2005->     Nautica

2000->     R Five