[h3]5. juni 2016[/h3]
[break]
Deutschland kom forbi Helsingør, hvor den lagde til ved reden. Passagererne blev så sejlet ind til kongekajen, hvor nogle gik op i byen, og andre blev hentet i busser.
[h3]16. maj 2014[/h3]
[break]
Deutschland ses her ved Ålsgårde en tidlig morgen. Den er på vej til København, hvor den skal ligge til ved Nordre Tolbod. Da vores Zoom Objektiv er til reparation, har vi måtte nøjes med at tage billeder med det lille. Derfor lidt dårlige billeder.
Deutschland er et eksklusivt krydstogtskib, som er bygget til at minde om de gamle ocean dampere. Den tilbyder 5 stjernet luksus. Dens indretning er baseret på stilen fra 1920’erne. Dem der sejler med skibet, er oftest tilbagevende gæster.
Deutschland fik i 2013 en Award for:
- Bedste Skib 2013 fra Lufthansa City Center Travel Agencies
- Bedste Skib 2013: Diners Club Travel Award
Vi var en tur ved Lange Linie senere på dagen, hvor vi fik et billede af den liggende ved Nordre Toldbod, hvor den skal afsejle fra igen kl.: 20:00 med kurs mod Travemünde
Info…
Navn: Deutschland
Kaldesignal: DMMC
IMO nr.: 9141807
Længde: 175 m
Bredde: 23 m
Dybgang: 5,79 m
Passagerer: 480
Besætning: 280
Dæk: 8
Elevator: 3
Bygget: 1998
Motor: 4 stk. 12.320 kW
Tonnage: GT 22.400
Fart: 21 Knob
Værft: Howaldtswerke-Deutsche Werft. Kiel. Tyskland
Foto: FærgeGalleriet.dk