[h3]19. juni 2022[/h3]

Azamara Pursuit ses her nordgående ved Ålsgårde. Den kommer fra Stockholm i Sverige, og er på vej til Skagen i Danmark. Da den sidst var i København, nåede vi ikke at få billede af den, men i dag, sejler den bare forbi. Dog regnede det, men vi fik den. 

Sådan et billede som i dag, afspejler bare vind og vejr. Vi får billeder på dagen, og i bevægelse. Så det er nu og her. 

Bortset fra det. Azamara Pursuit, er den tidligere Adonia. Skibet vi også mødte på vores ferie ved Kiel Kanalen. Det er et lille eksklusivt krydstogtskib. Azamara er kendt for de finere af slagsen. Mindre formelle skibe.

Den skulle komme til august igen, så vi ser om vi kan få bedre billeder. Listen vi følger, er ikke helt så stabil nemlig.

[h3]22. august 2014[/h3]

[break]

Adonia kom forbi Ahoi Hotel den anden sidste dag hvor vi boede der. Det er alle tiders sted at bo. Lige ned til kanalen, og fra restauranten er der udsigt.

Her krydser Adonia Kieler Kanalen fra Kiel til Brunsbüttel. Ahoi Hotel er næsten halvvejs, hvor Rendsburg er midtpunktet. Her er det ved Breiholz.

[h3]19. juni 2013[/h3]

[break]

Adonia kom forbi Ålsgårde en tidlig morgen. Vejret var ikke med os, men alligevel skal billederne med, for det viser jo også hvordan det kan være.

Adonia er bygget i Frankrig i 2001. Den blev bygget til rederiet Renaissance Cruises.

Den har søsterskibene:

  • Columbus 2 – Tidligere R One
  • Regatta – Tidligere R Two
  • Pacific Princess – Tidligere R Three
  • Ocean Princess – Tidligere R Four
  • Nautica – Tidligere R Five
  • Azamara Journey – Tidligere R Six
  • Azamara Quest – Tidligere R Seven

Info…

Navn: Azamara Pursuit

Kaldesignal: ZCDV2

IMO nr.: 9210220

Længde: 180 m

Bredde: 25 m

Dybgang: 5,9 m

Passagerer: 710

Besætning: 385

Kahytter: 355

Dæk: 9

Bygget: 2001

Motor:

  • 4 stk. Wärtsilä Diesel. 13.500 kW Kombineret
  • 2 stk. Propeller

Tonnage: GT 30.300

Fart: 18 Knob

Værft: Chantiers de l’Atlantique. St. Nazaire. Frankrig

Foto / Video: FærgeGalleriet.dk

Tidligere navne…

2018->    Azamara Pursuit

2011->     Adonia

2007->     Royal Princess

2003->     Minerva II

2001->     R Eight

[break]