[h1]Websidens tilbliven[/h1]

Igennem tiden med FærgeGalleriet.dk har der været 2 tidligere udgaver, eller versioner som det hedder inden for IT og WEB. Den første er fra 2008, eller rettere sagt 4. august 2008. Den blev lavet fordi jeg havde en interesse for færger, og ville egentlig gerne føre det ud i livet. Den gang anede jeg intet om internet, så jeg var rimelig grøn kan man vist rolig sige. Jeg havde en ven som var skarp i det, og han hjalp mig igang med det. 

Det blev til lidt færger fra Helsingør, og dem jeg lige kunne finde gamle billeder af. Den var ikke så meget, stort set ingen punkter, men den var jo også ny.

Det gik stille og roligt med den i nogle år, jeg var rundt og tage billeder, og oprettede færger. En dag snakkede jeg med min fætter Johnni om min lidt anderledes interesse, der viste det sig, vi faktisk havde samme interesse. Han havde også billeder han havde taget igennem årene, så måtte jeg jo have fat i min ven igen, så han kunne lære mig wordpress. Jeg kunne jo godt se det var vejen frem. Den gang, havde jeg lavet den i Microsoft frontpage, men min ven viste mig mulighederne når nu websiden blev et galleri. Det gik faktisk ganske godt med at lære wordpress, så jeg kunne tage hjem og bygge på den nye.

[break]

[h1]Vi blev moderne[/h1]

Men jeg endte med at stå på egne ben midt i det hele, pludselig stoppede kontakten til min ven. Der stod jeg med en halvfærdig webside, jeg havde kun lært det, som nok er 10% af det hele. Jeg satte mig ned, og forsøgte mig frem, det tog sin tid og en masse hovedbrud. I 2010 kom den så online, det tog jo sin tid, og tro mig, det kiksede ganske mange gange. Men i 2010 stod den klar, og vi var for alvor i luften med den nye og mere tidsvarende. 

Men som tiden den går, og windows bliver lavet om, driller webbrowseren os, websiden kan ikke lide fornyelsen. WordPress kommer ligeledes med utallige opdateringer, så til sidst, kunne websiden ikke vises ordentlig mere. Det var på tide at finde en løsning igen.

[break]

[break]

[h1]Tiden er gået[/h1]

Der kommer version 2013 ind i det. Det er et Theme, som det hedder, der er ret så enkelt, så det var rimelig hurtigt at flytte den gamle webside, over i den. Det krævede ganske lidt tilrettelse. Og efter den gang, tog websiden fart. Vi har fået mange nye billeder i årene op til i dag. Vi er super glad for det udseende. 

Vi har dog været i gang med at bygge den om nogle gange, da vi synes den trænger til en opfriskning, men falder tilbage på den her igen. Der er dog også det i det, i 2007 var jeg (Bethina) ude for en bilulykke, og med årene har jeg fået det være og være, så der er kommet ganske flere begrænsninger til med tiden. Jeg må sande, af tiden med at sidde med computeren bliver mindre og mindre i længere tid af gangen, og med alle de sider vi har på den, er der mange der skal laves om. Jeg har forsøgt i et halvt år af 2020, men det er simpelthen for hårdt. Så nu er jeg kommet hjem til udseendet for 2013, og der bliver den. 

Så frem over, bliver der sat billeder ind af nye færger og andre skibe, samt almindelig vedligeholdelse af den. Men jeg synes nu også det er pænt det udseende som der er nu, og det virker. Så den bliver i dette hyggelige tema, og så har jeg igen mig en hobby jeg kan klare. 

Skulle det ske den absolut ikke kan mere, så må jeg tage det der fra, men det bliver når den absolut ikke kan mere, eller giver mening mere med at fungerer. Så jeg håber i besøgende kan lide den som den er, vi kan ihverfald.