[h3]Sommerferie ved Kieler Kanalen – Nord Ostsee Kanal 7. august til 12. august 2013[/h3]

Vores sommerferie tilbragte vi ved Kieler Kanalen i år. Det var en dejlig tur der nede, og det var et fantastisk hotel vi boede på. De havde både værelser og ferielejligheder. Hotellet hed Ahoi Hotel, og kan varmt anbefales.

Her på siden har vi samlet lidt om ferien. Både om kanalen og lidt billeder fra hotellet og området. Det er delt op i kategorierne da det er nemmere:

  • Kieler Kanalen signal system
  • Sluserne i Brunsbüttel
  • Sluserne i Kiel
  • Et femte slusekammer
  • Færger der krydser kanalen
  • Krydsnings muligheder

[break]

[h3]Kieler Kanalen signal system[/h3]

Kieler kanalen strækker sig tværs gennem Tyskland. Den er kunstig anlagt, og består af to sluseanlæg, et  i hver ende af den 98 km lange kanal. Én lidt uden for Kiel og én i Brunsbüttel. Begge steder kan man komme helt tæt på, dog i Kiel sker der ikke så meget som i Brunsbüttel, men det er også mere fordi byen ligger ned til, og der er mere liv på havnen.

Vi har optaget lidt video fra begge sluser, så du kan se dem i drift, samt lidt billeder. Søndag var der en masse aktivitet ved Brunsbüttel, da vi kom der ned. De var i færd med at sluse 5 skibe ud i Elben.

Kanalen kan tage skibe til en vis størrelse pt. Den kan tage skibe med en størrelse på:

  • Dybgang: 9,50 m
  • Længde: 235 m
  • Brede: 32,50 m
  • Højde over vand linien: 40 m ( Pga. broernes højde der er over kanalen )

Det hele bliver styret lidt på samme måde som biler bliver i et vejkryds. Her er det dog lysstandere som står flere steder langs kanalen, og bliver styrret fra et kontroltårn. Der kan de se om skibene kan mødes, eller om de skal vige tilbage på en af de mange vigepladser der er, og den ene ligger endda ud for hotellet.

De bliver styret med lyssignaler, som fortæller om der er plads. Det bliver regnet ud fra skibets størrelse, og derefter bliver det sat i en kattegori. Kommer der to skibe hvor det ene er en høj kattegori og det andet er en mindre, bliver de to tal lagt sammen, og giver de tilsammen en sum der er mindre, end det kanalen kan tage, kan de passere hinanden, men er summen større, må det ene skib holde på en vigeplads ind til den anden er sejlet forbi.

Skibene får det af vide på en sådan måde, at lyssignalet foran dem, fortæller hvad der venter foran, og om de skal vige eller ej.

Der er syv kombinationer, hvor farverne RødHvid og Grøn indgår:

  1. / / Grøn – Er der frit for alle fartøjer
  2. Rød / Rød / Rød – Stop for alle fartøjer
  3. Rød / Hvid / Rød – Stop for fartøjer VG 2 og højere
  4. Rød / – / –   – Stop for fartøjer VG 3 og højere
  5. RødRød / –  – Stop for fartøjer VG 4 og Højere
  6. Rød / Rød / Hvid – Stop for fartøjer VG 5 og højere
  7. Rød / Hvid / Hvid – Stop for fartøjer VG 6 og højere

Det er jo en smart og enkel måde at gøre det på, og da vi fandt ud af systemet, var det jo nemt og se hvilke skibe der kom, og om det var et stort eller mindre.

Hele kanalen er lyst op på siderne om aftenen som kan ses på billedet neden for, og langs den, er også to spor hvor man kan gå nemt og uhindret, da der ikke må køre biler. Det er formentlig så det er nemmere for kanalens folk at arbejde langs kanalen. Men hyggeligt ser det ud om aftenen med lyset.

[break]

[h3]Sluserne i Brunsbüttel[/h3]

De små sluser blev taget i brug i 1895 og har målene:

  • Længde: 125 m
  • Brede: 22 m
  • Dybde: 10,2 m
  • Slusetid: 30 min

De store sluser blev taget i brug i 1914

  • Længde: 310 m
  • Brede: 42 m
  • Dybgang: 14 m
  • Slusetid: 45 min

Neden for er der lidt billeder fra slusen i Brunsbüttel… Der er en udkikspost som man kan gå op i, det er der hvor vi har taget nogle billeder fra, og videoen er blevet optaget. Nede på havnen er der også et museum om kanalen, som er værd at gå ind og se. Der kan man se hvordan det blev lavet på billeder og med tekst, samt der er opsat udstillinger med funktionerne ved kanalen. Vi var inde og se det. De viser også en video som er ganske interessant. Den var på flere sprog da vi var der nede, så det var lidt nemmere at følge med, da det er på tysk i udstillingen, men billederne er interessante at se på.

Billeder fra Kiel siden…

[break]

Billeder fra Elben siden…

[break]

[break]

[h3]Sluserne i Kiel[/h3]

De små sluser blev taget i brug i 1895 og har målene:

  • Længde: 125 m
  • Brede: 22 m
  • Dybde: 9,8 m
  • Slusetid: 30 min

De store sluser blev taget i brud i 1914

  • Længde: 310 m
  • Brede: 42 m
  • Dybgang: 14 m
  • Slusetid: 45 min

Neden for er der ligeledes nogle billeder fra slusen, samt en video hvor man kan se portene i aktion. Den dag vi var der, var det mest små både som skulle igennem. Men alligevel var det interessant, for det er jo ikke noget man ser hver dag.

Her var der også en udkikspost lige som i Brunsbüttel. Men kører du ned til slusen, kan det godt virke som om området er forladt på en måde, men den er god nok, det ligger nede af vejen. Vi var selv lidt i tvivl, men det var fordi vi havde oplevet livet i Brunsbüttel gangen før.

[break]

[break]

[h3]Et femte slusekammer[/h3]

I takt med at skibene bliver større og større, svinder kapaciteten også på sluserne, og skibenes fremdrift systemer er kraftigere, så det hele slider på sluserne. Så der er planlagt en ny og større sluse, som er planlagt til 2015, og vil komme til at have målene:

  • Længde: 330 m
  • Brede: 42 m

Men om den kommer i 2015, er dog usikkert, i og med den har status som planlagt.

[h3]Færger der krydser kanalen[/h3]

Da kanalen i sin tid blev grundlagt, ville den komme til at gå tværs over Tyskland, hvilket ville gøre det svært for folk at krydse den. Der er i dag 14 færgefarter på strækningen, som er gratis at sejle med. Man kører ned til færgen og holder i kø, og kommer så med over når der er plads. De fleste færger kan tage 6 biler, men der er dog enkelte der kan tage mindre og nogle lidt flere, men i snit 6 biler af normal størrelse.

De 13 færger er sejlende, men der er dog en enkelt som skiller sig ud. Det er den gamle svævefærger som er i Rendsburg. Den sejler ikke på vandet, men hænger i vejre under togbroen, som fører den frem og tilbage. Det er en lidt speciel måde at “sejle” på, da den ikke røre vandet. Ved siden af den, sidder der en mand i en pavillon, som hilser skibene velkommen som kommer. Det såkaldte Ships Welcome Point. Der fortæller han detaljer om skibet, hvor den kommer fra og skal til, samt nationalitet, og til sidst spiller han dens nationalmelodi. Det var lidt af en oplevelse, da kaptajnen stod og vinkede til os. Svævefærgen har vi også video af som du kan se her.

Svævefærgen ved Rendsburg…

[break]

[break]

Følgende færger krydser kanalen da vi var der, dog er det ikke dem alle vi fik billeder med hjem af:

[break]

[h3]Krydsnings muligheder[/h3]

Der er hvad vi kan se, 5 muligheder for at krydse kanalen. Der er:

  • 8 Broer – Hvor flere er motorvejsbroer
  • 14 Færgefarter – Hvor en er Svævefærge
  • 1 Tunnel for biler
  • 1 Tunnel for gående
  • 2 Togbroer

Det er de muligheder som vi kender til. Der er især en af dem som jeg var skeptisk ved. Det var tunnelen for de gående, den skulle jeg ikke ned i. Der kører godt nok rulletrapper ned, men den var bare stejl. Men er man til den slags, så er det nok værd at opleve.

Ligeledes hvad broer angår, så kommer man noget op i højden, og hurtigt. De er meget stejle, da man skal op i 40 meters højde, som er højden for skibene i kanalen, så de kan sejle under broerne.

Med togbroen i Rendsburg, er det lidt sjovt når man ser på kortet. Når togene skal op, køre de lige som ind i en sløjfe, hvor de kører i en cirkel rundt, for at opnå stigningen til at kunne komme over. Det er imponerende, når man tænker på hvor gammel broen er, det er i øvrigt den bro, som svævefærgen er neden under. Den dag vi var det, var de i gang med at renovere den, så der er stilladser uden om, som ellers ikke er der.