[h3]23. februar 2014[/h3]

[break]

På vores tur ned til Mols Liniens havn i Ebeltoft, kom vi forbi Fregatten Jylland. Det er godt mange år siden vi sidst har set den.

[h3]5. oktober 2013[/h3]

[break]

Sad og kikkede i et gammelt fotoalbum fra 90’erne, der var et billede af Fregatten Jylland, inden den var blevet renoveret færdig. Det er fra en sommerferie i 1993.

Fregatten Jylland er bygget på Orlogsværftet tilbage i 1862. Selve byggeriet blev påbegyndt i juli 1857 hvor den så i 1860 blev søsat. Maj 1862 blev den så taget i brug. Fregatten Jylland er det ene skib ud af en mening på 4 skibe. Den blev den 3. der løb af stablen, hvor søsterskibene Niels Juel og Sjælland løb af stablen henholdsvis 1855 og i 1858.

Fregatten Jylland blev bygget både som sejlskib og motor skib fra start. Den var udstyret med både master, sejl, motor og skrue, så den kunne sejle for vind og kul. Motoren var en Baumgarten & Burmeister, som senere blev B&W ( Burmeister og Wain ) Det var Fregatten Jylland, som var den første der fik den slags motor fra det nye Danske firma.

I 1908 ville flåden sælge den til ophugning i Tyskland, men flere Søofficerer og den gang købmænd købte skibet fri fra ophugning. De lod den udstille ved Landsudstillingen i Århus i 1909 og senere lod den opankret i Sandbjerg Vig ved Juelsminde, der fungerede den som telegrafstation ind til 1925.

I 1947 var den i København, hvor den sank natten til d. 2 december, der havde den fungeret som feriebolig, hvilket den ikke længere var stabil nok til, i og med den sank. Men i 1960 blev den slæbt til Ebeltoft hvor den, den dag i dag ligger, og hvor i 1980’erne de fik rejst penge til at kunne sætte den i stand. Den blev i 1994 åbnet for offentligheden, og blev til en turistattraktion. Men her i 2013 er der ikke længere de nødvendige penge for at holde den ved lige. Der er skåret af deres årlige tilskud, hvilket ikke dække udgifterne helt mere, og den nu begynder at give syn af den manglende vedligeholdelse. Som de siger, rådner et bræt, og de ikke har råd til at skifte det, sprede rådet sig til de øvrige, og pludselig bliver udgiften højere, end hvis de tog det i opløbet.

Info…

Navn: Fregatten Jylland

Kaldesignal: –

IMO nr.: –

Længde: 71 m

Bredde: 13,20 m

Dybgang: 6 m

Artilleri:

  • 20 stk. 6 tommers 50 centers kanoner
  • 6 stk. 5 tommers 28 centers kanoner
  • 6 stk. Revolverkanoner
  • 1 stk. 37 mm Bagladekanon
  • 1 stk. Mitrailleuse

Mandskab: 430

Bygget: 1862

Motor: 2 Cylindret Dampmaskine

Rækkevidde: Medbragte kul til 1.500 sømil ved fuld damp

Fart:

  • 12 Knob for sejl
  • 11 Knob ved maskine

Værft: Orlogsværftet. Danmark

Foto: FærgeGalleriet.dk