23. april 2014


Skonnerten Mira blev bygget i 1898. Den er oprindeligt bygget med to master, men fik i 1935 i sat maskineri i.

Den er ejet af Wilders Plads Ejendomme, som har haft den siden 2004, driften er dog hos De Forenede Sejlskibe, som også driver to andre skonnerter Halmø og Lilla Dan.

Mira har i tidernes morgen sejlet med gods rundt i Danmark, da der ikke var de transport muligheder som vi kender i dag. Men det løb ind i problemer under krigen hvis man kan sige det sådan. Den næste ejer af skibet fik jo installeret maskineri, men under krigen var det ikke til at få brændstof, så igen måtte sejlene bruges eller den lå stille hen.

Men i 1971 købte en ingeniør ved navn Claus Jacobsen, som ville sætte skibet i stand, og få det til at sejle igen. Men efter en påsejling i 1993, lå den hen, da der skulle en større restaurering til, som gjorde den først kom til at sejle charter i 1999.

Mira er her på billederne kommet til Brdr. Petersen i Gilleleje, hvor den skal gennemgå et værft ophold. Et perfekt øjeblik til at få den foreviget på websiden. Et er at få den i vandet, men nogen gange er det også meget godt at se hvad der er under vandlinjen.

Mira er indrettet med:

  • Styrmandskammer
  • Kabys
  • 2 stk. Firmands kammer
  • 2 stk. Tomandskammer
  • Skipperlukaf
  • 2 stk. Toiletter med brus
  • Salon med plads til 20 gæster

Info…

Navn: Mira

Kaldesignal: OXEY

IMO nr.: –

Længde: 27,50 m

Bredde: 5,05 m

Dybgang: 1,95 m

Passagerer dagstur: 22

Passagerer overnattende: 12

Rigning: Tomastet jagtrigget skonnert

Mastehøjde: 20 m

Sejlareal: 270 KVM

Bygget: 1898

Total renoveret: 1995 – 1998 hos E.M. Bådbyg i Gilleleje. Danmark

Motor: 180 HK Detroit Diesel. Hjælpemaskine 25 HK ISUZU

Tonnage: BRT 39,29 – GT 58

Fart: 7,5 Knob – Ved sejl max 10 Knob

Værft: Rasmus Møller. Fåborg. Danmark

Foto: FærgeGalleriet – Danske Færger og Krydstogtskibe