[h3]2. februar 2020[/h3]

I dag ankom Destination Gotlands nyeste færge, Thjelvar til Sverige. Den havde destination, Landskrona, men skulle ankomme meget tidlig imens det var mørkt. Så den kunne vi ikke få. Men til vores overraskelse, ankrede de op på Helsingborgs Ankerplads. Så fra ikke at kunne få billede af den, kunne vi sætte kursen til den.

Da den ligger ved Sveriges kyst, er der jo lidt vej, når vi står ved den danske kyst, Snekkersten, og med disen, var det svært med et super godt billede. Meeeen, vi kunne trække den ind med zoomet på kameraet, så vi fik billedet af den, som vi ønskede.

I morgen, er det ifølge Marinetraffic.com, meningen den skal ind til Landskrona. Da den kommer direkte fra værftet Guangzhou Shipyard int. Kina, skal den formentlig det samme igennem som søsterskibet. 

Da den er bygget i østen, er der ting som skal monteres når den er kommet her til norden, bla. kasseapparat til butikkerne, som først måtte ske når den kom her op. Det skal den nye sikkert også. 

Den er lige som Visborg, en LNG – Færge, som den er søsterskib til.

Der altid lidt specielt ved at se et nyt skib, der er noget specielt ved det.

Info…

Navn: Thjelvar

Kaldesignal: SMPA

IMO nr.: 9783071

Længde: 200 m

Bredde: 25 m

Dybgang: 6 m

Passagerer: 1.650

Personbiler: 500

Kahytter: 98

Dæk: 10

Banemeter: 1.650 m

Bygget: 2020

Motor: Flydende LNG 

Tonnage: GT 32.009

Fart: 28,5 Knob

Værft: Guangzhou Shipyard int. Kina

Foto: FærgeGalleriet.dk