[h3]1. september 2009[/h3]

[break]

HH-Ferries sejler ikke mere som selvstændig, de er gået sammen med Scandlines. De har stadig hver deres anløb, men skal man sejle med dem, skal man tjekke ind hos Scandlines. Der er to færger som er aktive. De havde en 3. som var lagt op, hvor de brugte reservedele fra, den hed EASY line ( Gitte 3).

Mercandia færgerne er rester fra Vognmandsrutens tid, hvis man kan sige det sådan. Den gang var der bygget mange af samme slag. På Helsingør – Helsingborg ruten sejler der Mercandia IV og Mercandia VIII. Men i hele familien er der:

  • Superflex Alfa
  • Superflex Charlie
  • Superflex Delta
  • Superflex Echo
  • Superflex Foxtrot
  • Superflex Golf
  • Superflex Hotel
  • Superflex India
  • Superflex Juliett
  • Superflex Kilo
  • Superflex Lima
  • Superflex Mike
  • Superflex November
  • Superflex Whiskey

Det var meningen at færgerne skulle sejle på flere forskellige ruter, men det blev aldrig som planen var. Vognmandsruten sejlede den gang på Korsør – Nyborg sammen med de gamle DSB færger, hvor de var en lavpris rute, og servicen var der efter. De lukkede ruten ned, i forbindelse med Storebæltsbroens åbning i 1998. Nogle af færgerne blev solgt til udlandet, og tre blev så her hjemme.

På Mercandia VIII kan man på den hvide maling stadig ane dens gamle Super Flex navn her mange år efter.

[h3]28. januar 2010[/h3]

Gitte 3 er nu solgt til ophugning i Grenaa, for at ende sine dage efter endt tjeneste. Dog er det en trøst det er i Danmark, nu det skulle være.

Info…

Navn: Svea Scarlett

Kaldesignal: OVSK

IMO nr.: 8611623

Længde: 95,80 m

Bredde: 17 m

Dybgang: 3,6 m

Passagerer: 300

Personbiler: 170

Bygget: 1987

Motor:

  • 10 stk. Cummins Diesel 2.750 kW
  • 4 stk. Azimuth

Tonnage: BT 4.296 – NT 1.288

Fart: 14 Knob

Værft: North East Shipbuilders. England

Foto: FærgeGalleriet.dk

Tidligere navne…

1996->     Mercandia VIII

1993->     Svea Scarlett

1987->     Superflex Bravo