[h3]6. september 2014[/h3]

[break]

I anledningen af 80 året for Grenå – Hundested ruten, har Bushistorisk Selskab, sammen med turistorganisationerne på Djursland og i Nordsjælland, genetableret ruten for en enkelt dag. Det er Stena Nautica som skulle løfte det som man siger, og den har jo til i Grenå alligevel. Tillige med har den en overligger dag om lørdagen, så hvad var mere nært liggende.

Stena Nautica ankommer kl.: 11:10 og ligger til i containerhavnen. Vi troede ellers den skulle ligge til over ved det gamle leje, for at følge nostalgien helt, men det kan være der er noget godkendelse som ikke er gået i orden.

Til alt held kunne vi komme ud på molen, ved det gamle Grenå Hundested havneleje. Der plejer ellers at være lukket, så kunne vi få den i hele indsejlingen.

Under overfarten vil der være udstillinger som er lavet af Grenå Egnsarkiv og Dansk Færge Historisk Selskab.

Ruten blev den gang åbnet af en gruppe vognmænd, hvor deres mulighed for at tjene penge på fragt på vejen, var ved at blive udkonkurreret af DSB. Meget gods kom på banerne. Så ville de prøve via vand vejen imellem Grenå og Hundested, og det blev grobund for ruten den gang.

Der har været stor opbakning om arrangementet. 220 havde valgt at tage turen med over til Hundested, og tilbage igen.

Man kunne godt stå på i Hundested, men så foregik hjemturen i bus fra Grenå.

Stena Nautica afgik fra Hundested igen kl.: 14:10

[h3]22. februar 2014[/h3]

[break]

På vores tur til Jylland, passede det til alt held med Stena Nautica lå i Grenå hele lørdag og halvdelen af søndag. Vi har længe gerne ville have billede af den, men at komme til Grenå, sker ikke så tit.

Stena Nautica sejler på ruten Grenå – Varberg i Sverige. Ud over Grenå – Varberg ruten, sejler Stena Line også ruterne Frederikshavn Oslo ( Norge ) og Frederikshavn Göteborg ( Sverige )

Info…

Navn: Stena Nautica

Kaldesignal: SGQU

IMO nr.: 8317954

Længde: 135,47 m

Bredde: 24,60 m

Dybgang: 5,6 m

Passagerer: 956

Personbiler: 330

Bygget: 1986

Motor:

  • 2 stk. B&W Diesel. 12.640 kW
  • 5 stk. B&W Diesel. 4.480 kW

Tonnage: BRT 19.504 – NRT 6.280

Fart: 17 Knob

Værft: Nakskov Skibsværft. Danmark

Foto / Video: FærgeGalleriet.dk

Tidligere navne…

1996-> Stena Nautica

1996-> Lion King II

1995-> Lion King

1992-> Isle of Innisfree

1991-> Stena Nautica

1986-> Niels Klim

[break]