26. januar 2018


Pride of Rotterdam ses her passere Helsingør i nordgående, med Helsingborg i baggrunden. Den kommer retur efter planlagt værftophold i Gdansk i Polen. Den er på vej tilbage til dens faste rute mellem Rotterdam i Holland og Hull i England. Vi så den ikke da den sejlede til Gdansk, og ville gerne have haft den i dagslys. Så vi har prøvet at lysne mærkebillederne lidt, for at få et billede af hvordan den ser ud. Så må vi fange den når den en anden gang kommer forbi igen.

Den sejler for P&O Ferries, hvor den er en af europas største passagerfærger. Den er bygget på værftet Fincantieri i Italien, hvor den blev påbegyndt i 1999 og leveret i 2001. Pride of Rotterdam og den anden færge Pride of Hull er så store, så de kan ikke passerer indsejling ved Hull i England, så der blev lavet særskilt leje til dem.

Info…

Navn: Pride of Rotterdam

Kaldesignal: PBAJ

IMO nr.: 9208617

Længde: 215 m

Bredde: 31,85 m

Dybgang: 6,4 m

Passagerer: 1.360

Personbiler: 250 og 400 trailerer

Besætning: 141

Dæk: 12

Bygget: 2001

Motor: 4 stk. Wärtsilä Diesel 9L46C. 37.800 kW

Tonnage: GT 59.925 – DW 10.100

Fart: 22 Knob

Værft: Fincantieri. Italien

Foto: FærgeGalleriet.dk