12. marts 2016


Express ses her sejle ud på en tur nordgående, for derefter en times tid senere vende tilbage og skal til værftet i Landskrona. Her ses den nordgående fra pynten ved Kronborg, og senere retur lidt nord for Helsingør.

Express var oppe og vende ved Kullen.

Den sejler for det nystartet rederi HSC Nordic AB – Sverige. De har købt Express fra P&O, hvor den bla. har sejlet imellem Larne og Troon.

Den skal til sommer sejle sammen med Gotlands båden ved deres sommertrafik, det vil den gøre i 2016. Som de skriver på deres webside, de vil dele Gotland bådens vision om der skal komme flere der til, samt gøre det til mere attraktive priser.

Express blev bygget i 1998, men under navnet Catalonia, til rederiet Buquebus. Under dens rejse fra værftet til dens destination, har den fået tildelt The Fastest Atlantic Eastbound Record. Den havde sejlet 5.029 km fra USA til Spanien på 3 dage, 7 timer og 54 minutter. Den havde en gennemsnits fart på 38,8 knob – 72 km/t.

I 2000 kom den til at sejle for P&O, hvor den sejlede på ruten Portsmouth og Cherbourg. Der sejlede den til 2004. Den var oplagt til 2005, hvor den blev chartret ud til P&O Irish Sea.

Derefter har den skiftet lidt rundt på ruter i området de efterfølgende år, men her i januar 2016, ville P&O droppe ruten imellem Larne og Troon, hvor de har sejlet imellem Nord Irland og Scotland igennem 25 år, derved kom Express til salg, hvor HSC Nordic AB overtog den sidst i 2015.

Den har søsterskibene:

  • HSC Incat 046
  • HSC Max Mols
  • HSC Fjord Cat

Info:

Navn: Portsmouth Express

Kaldesignal: C6FQ4

IMO nr.: 9176046

Længde: 91 m

Bredde: 26 m

Dybgang: 3,7 m

Passagerer: 900

Personbiler: 220

Byggeår: 1998

Motor:

  • 4 stk. Caterpillar Diesel
  • 4 stk. Vandjet

Tonnage: GT 5.902 – NT 2.441 – DWT 450

Fart: 44 Knob

Værft: Incat Australia. Hobart. Australien

Foto: FærgeGalleriet – Danske Færger og Krydstogtskibe

Tidligere navne…

2015->     Express

2004->     Express

2000->     Catalonia

2000->     Portsmouth Express

1999->     Catalonia L

1998->     Catalonia