[h3]23. august 2015[/h3]

[break]

Så fik vi billederne af Postbåden Peter med i vores galleri. Vi har været på ferie på Bornholm i år, og den 7. august var vi forbi Gudhjem, hvor den sejler til og fra Christiansø. Den deler ruten sammen med den lidt større båd, Ertholm. I højsæson er det primært Ertholm der sejler med turister, men uden for sæsonen hvor der ikke er så mange, tager Peter også passagerer med.

Peter blev i 1930 bygget på værftet Ring Andersens Skibsværft i Svendborg. Den gang som M/S Cathrine. Den blev bygget med det formål at være fragtskib, blandt andet for at sejle sten rundt til de Bornholmske havne. Den er bygget med en lav dybgang, hvilket gjorde den egnet til at sejle ind på det lave vand, trods så mange andre træskibe ved den tid. Den er bygget som skib, men med pram funktion.

Info…

Navn: Peter

Kaldesignal: OUQD

IMO nr.: –

Længde: 22,72 m

Bredde: 3,37 m

Dybgang: 2,17 m

Passagerer: 150

Personbiler: 0

Bygget: 1930

Motor: 1 stk. Callesen Diesel

Tonnage: –

Fart: 10 Knob

Værft: J. Ring Andersen. Svendborg. Danmark

Foto: FærgeGalleriet.dk

Tidligere navne…

1972->     Peter

1964->     Peter Sonne

1946->     Hammerslet

1930->     Cathrine