[h3]3. april 2017[/h3]

[break]

Jeg var en tur i Holbæk, eller rettere sagt, på gennem kørsel. Nogen gange køre jeg igennem Holbæk, og så skal jeg lige ned forbi havnen og se hvad der sker. Nogen gange kan man være heldig, at der er et skib på bedding. Og i dag var der bid, kabelfærgen Østre færge var oppe. Så er det godt man har mobiler med kamera i. 

Østre færge er i øvrigt den mindst af de to færger der sejler på ruten. Østre færge som ses her på billedet, er bygget i 1962 på Søby Motorfabrik & Stålskibsværft A/S  her i Danmark. Den viste sig med tiden at være for lille, så i 1978 kom der endnu en kabelfærge på ruten. Det er Karen Orø som stadig sejler.

De deler begge ruten, på den måde at, Karen Orø sejler imellem 5:30 og 19:30 hvor der er mange der skal med. Det er som sagt den største af de to færger. Ud over det tidsrum, tager Østre færge over.

De har hvert deres havneleje, så de kan nemt svitse over. Den lille Østre færge, er også altid tilknyttet en vagt, så med 30 min udkald, kan de sejle over, hvis der skulle blive behov for brand eller ambulance køretøjer der ovre. 

Lur mig, om man ikke også kan bestille dem til at sejle, hvis man er til et arrangement og kommer sent hjem.

Afstanden færgerne sejler er 685 meter og overfarts tiden er 6 min. Kablerne som styrer færgerne er fastgjort i hver mole. Molen ved Orø og molen ved Hammer Bakke. Kablerne føres igennem blokke på færgerne, så de styres via dem.

Info…

Navn: Østre Færge

Kaldesignal: OXMM

IMO nr.: –

Længde: 20 m

Bredde: 7 m

Dybgang: 1 m

Passagerer: 60

Personbiler: 10

Styring:

  • Propeller i hver side
  • Retningen styres af 30 mm stålkabel i hver side

Bygget: 1962

Motor:

  • 2 stk. Ford Diesel. På hver 125 kW
  • 2 stk. Propeller

Tonnage: BT 44,7

Fart: 6 Knob

Værft: Søby Motorfabrik & Stålskibsværft A/S. Danmark

Foto: FærgeGalleriet.dk