6. marts 2014


Vi har haft skrevet om færgen ved Odden, hvad det var for en. Det mysterium er nu løst 🙂 Vi har fået en besked fra Casper K. Jensen, at det er trailerfærgen Mie Mols fra 1971, som sejlede imellem Ebeltoft og Sjællands Odde i perioden 1989 – 1996. Du skal have tak for du skrev til os, så vi kunne få løst “gåden”. 🙂

5. oktober 2013

Vi har siddet og kikket på gamle billeder, og der var et billede fra færgehavnen på Odden. Og der kan man se den gamle Maren Mols der er på vej ind i 1993. Bethina var på vej på ferie der, og den gang var kameraet jo ikke så fancy som nu til dags, men den er der. Hvilken anden færge der ligger der, ved vi dog ikke med sikker hed.

Maren mols sejlede på ruten ind til 18. marts 1996, hvor den blev solgt til Spanien, Naviera Armas S.A..

Den har dog skiftet navne nogle gange siden den stoppede på Mols Linien. Den har heddet:

  • 1975 – 1996     Maren Mols
  • 1996 – 1996     Maren Mo
  • 1996 – 2004     Volcan de Tamasite
  • 2004 – 2004     Tamasite
  • 2004 – 2005     Tama

Af rederier har den været under:

  • 1975 – 1985     Mols Linien A/S
  • 1985 – 1988     J. Lauritzen A/S
  • 1988 – 1994     Mols Linien K/S
  • 1994 – 1996     K/S Difko LXII
  • 1996 – 2004     Naviera Armas S.S.

Vi har som skrevet, desværre ikke bedre billede af den, men da det er historie for os, så skal den med uanset hvad… 🙂

Desværre er Maren Mols ikke længe til. Den blev hugget op på stranden i A Lang Beach i 2005, hvor mange skibe ender deres dage.

Info…

Navn: Maren Mols

Kaldesignal:

  • OWLS ( 1975 – 1996 )
  • EALC ( 1996 – 2004 )

IMO nr.: 7346946

Længde: 115,4 m

Brede: 20,5 m

Dybgang: 4,9 m

Passagerer: 1500

Køjepladser: 64

Personbiler: 420

Bygget: 1975

Motor:

  • 4 stk. B&W Diesel 16.400 HK
  • 2 stk. Tværpropel i boven

Tonnage:

  • BRT 4.948 – NRT 2.380 fra 1975
  • BRT 5.170,01 – NRT 2.530 fra 1985

Fart: 20,5 Knob

Værft: Helsingør Værft A/S. Danmark

Foto: FærgeGalleriet – Danske Færger og Krydstogtskibe