11. januar 2017


King Seaways ses her passerer Helsingør kl. 7:53, nord for Kronborg. Den er på vej til værftet i Gdansk, Polen. Den sejler på ruten North Shields i England og Ijmuiden i Holland. Den sejler på ruten sammen med Princess Seaways. Færgerne sejler med biler og lastbiler, samt som cruise færge.

Den blev bygget i 1986 som færgen Nils Holgersen til rederiet TT-Line ved Schichau Seebeckwerft. Bremerhaven. Den er søsterskib til TT-Lines andet skib Peter Pan.

Den ændrede så navn i 1993, hvor den kom til at sejle for Brittany Ferries, under navnet Val de Loire, hvor den sejlede frem til 2006. De ombyggede den, og gjorde den forreste del mere strømlignet.

I 2006 blev den så solgt til DFDS, hvor de omdøbte den til King of Scandinavia, og den blev malet i deres tidligere hvide farve, de har dog senere skiftet farve til den blå som den har på billedet. Enkelte skibe er dog igen blevet malet endnu mørkere blå farve. I 2011 fik den navnet King Seaways, hvor alle de andre skibe i flåden også skiftede til navnet med Seaways til efternavn.

I de år den har været til ind til videre, har den sejlet for:

  • 1986 – 1992:     Wallenius Safe Felicia Ab
  • 1992 – 1993:     SweFerry Ab
  • 1993 – 2006:     Bretagne Angleterre Irlande
  • 2006 –         :     DFDS

Og har haft navnene:

  • 1986 – 1993:     Nils Holgersson
  • 1993 – 2006:     Val de Loire
  • 2006 – 2011:     King of Scandinavia
  • 2011 –         :     King Seaways

Har været i service hos:

  • 1986 – 1992:     TT-Line
  • 1993 – 2006:     Brittany Ferries
  • 2006 –         :     DFDS Seaways

Info…

Navn: King Seaways

Kaldesignal: OVOL2

IMO nr.: 8502406

Længde: 163 m

Bredde: 28 m

Dybgang: 6,20 m

Passagerer: 1.250

Kahytter: 478

Personbiler: 600

Lane meter: 1.410

Bygget: 1986

Opgraderet: 2006

Motor: 4 stk. MaK Diesel kombineret. 19.600 kW

Tonnage: GT 31.360 – DWT 4.160

Fart: 21 Knob

Værft: Schichau Seebeckwerft. Bremerhaven. Tyskland

Foto: FærgeGalleriet – Danske Færger og Krydstogtskibe

Tidligere navne…

2011->.    King Seaways

2006->.    King of Scandinavia

1993->.    Val de Loire

1986->.    Nils Holgersson