9. september 2018

Så har Leonora Christina skiftet navn. Den er kommet til at hedde Betancuria Express. Den ligger fortsat i Landskrona i Sverige. Men nu der har været navneskift, varer det nok ikke længe før den stikker syd på. 

1. september 2018


Som alle vel nok ved, afsluttede Færgen deres aktivitet på Bornholms ruten i går. Men da jeg var vågen i nat, var der kommet en email som jeg lige måtte kikke en ekstra gang på. Der var masser af billeder, fra ombord på Bornholmslinjens nye færge, dem som erstatter de tidligere udbydere på ruten.

Martin Beck havde sendt os nogle super gode billeder af Hammershus, nu er det her jo ikke siden for Hammershus, men pointen er, han havde billeder af Leonora Christina, som han gerne ville dele med os. Dem kan du se oven for.

De billeder oven for, har vi ikke rettigheden over, det er Martin Beck.

Spørgsmål vedr. billederne her oven for, skal han kontaktes på

mail: beckmartin66 (a) gmail.com

(a) står i stedet for @, for at forhindre afsendelse af spam.

31. august 2018


Så sejlede Leonora Christina sin sidste tur på ruten Rønne – Ystad. Den sidste færge ankomst for rederiet Færgen, og en æra sluttede i dag kl. 22:08

Villum Clausen, Leonora Christina, Hammerodde og Povl Anker har sejlet deres sidste ture. Dog bliver Povl Anker på øen, Mols Linjen har købt den, og den vil nu sejle for dem.

I morgen tidlig, vil det være Mols Linjens Hammerhus og Express 1, som vil sejle som Bornholmslinjen. 

Vi har set med, og har lidt billeder fra hendes sidste ankomst. Vi har delt dem, da det er et specielt øjeblik, som aldrig vil ske mere.

Selv jeg som sad og så med, fældede faktisk en tårer. Jeg har ikke et personligt forhold til dem, men alligevel er det vemodigt. Men godt de sejler videre på de øvrige ruter. 

Nu hilser vi Bernholmslinjen velkommen, og glæder os til at få billeder af deres færger snart.

20. august 2015


Så fik vi lagt de sidste billeder ind af Leonora Christina fra vores sommerferie på Bornholm. Det er billederne fra vores hjemtur.

Vi skulle sejle med Leonora Christina retur igen den dag. Men da vi holdt på havnen og ventede på vores afgang, ankom Povl Anker fra Sassnitz, og vi så nogle stå på molen henne ved Povl Anker og Hammeroddes leje. Det måtte vi lige undersøge nærmere, og til vores held, gav det frit udsyn over indsejlingen til Leonora Christina og Villum Clausen’s leje. Vel og mærket, på vej hen til det.

Vi havde taget billeder af Leonora Christina tidligere på ferien, men da færgen er så stor, og vi stod tæt på, ( Hvilket er fedt man kan komme ud på det stykke mole langs med ) fik vi den ikke helt som vi ønskede. Men på det lille stykke mole, solen bag os, samt Povl Anker der lå til kaj på den anden side, var så stemningsfyldt. Så vi fik Leonora Christina endnu en gang på vej ind, og det blev super gode billeder.

Vi filmede også, som du kan se længere nede.

Vi måtte dog vente lidt på og komme ind i havnen i Ystad, en af Polen færgerne var forsinket i at komme ud af havnen, men hva pokker, fedt for os, så gik der jo lidt længere tid før turen var slut.

Her neden for, har vi lidt billeder samlet, af hvordan hun ser ud inde fra.



8. august 2015


På vores tur, var vi forbi Rønne havn, og ved den lejlighed fik vi billeder af en ankomst og afgang af Leonora Christina. Den er en flot færge.

6. august 2015


Så er sommerferien gået til Bornholm i år. Turen her over, er foregået via Ystad Rønne, og kommer til at gå samme vej hjem igen. Det er mange år siden, så det har været et glædeligt gensyn. Jeg har ikke sejlet den her vej siden min barndom. Sidste gang gik turen via København Rønne, og Rønne København, og slet ikke hurtigfærgerne, så det var en kæmpe oplevelse. ( Nu er jeg jo også en som godt kan lide fart, og se maskineri arbejde )

Det er en flot færge, indvendig tager den sig fantastisk godt ud. Jeg er ikke designer, men i mine øjne er der kælet for detaljerne. Nå man kommer op på passagerdækket, virker det utrolig meget afslappet, samtidig med det er pænt. Nu er jeg meget nervøs anlagt, og stemningen om bord fik mig fuldstændig ned igen.

Vi fik taget nogle biller og video da vi kørte ombord, samt oppe fra passagerområderne. Ikke nok med det, fik vi lov at komme op og hilse på kaptajnen, det skal siges det var aftalt på forhånd. Men sikke en oplevelse, det var så stort, så jeg anede ikke hvad jeg skulle spørge om. Det er som de siger, oplevelsen gjorde klappen gik ned. Godt min kæreste kunne spørge ind til ting. Samtidig med fortalte kaptajnen også om funktionerne, utrolig flink og imødekommende. Jamen, dem vi snakkede med fra hele turen blev planlagt, til vi mødte kaptajnen, var bare super flinke. Det var en stor oplevelse som jeg kan leve længe på.

23. marts 2013

Leonora Christina er bygget i Australien, på værftet Austal Ships i 2011. Den sejlede mod Danmark den 18. maj 2011, hvor den skulle igennem det farvand hvor der er pirater- Adénbugten og op igennem Suez-kanalen. Nu det er piratfyldt farvand, havde de vagter med om bord, og det forlød da også at der var pirater efter den et par gange. Nu har den farten med sig, så den har kunnet speede op, og sejle fra dem.

Den tog turen op igennem Kielerkanalen og videre syd om Sjælland mod Bornholm, hvor den ankom 8:32 med lyd fra dens horn, og Villum Clausen der besvarede og hilste den velkommen.

Leonora Christina er en stabil færge, hun sejler op til 5 meter bølger. Skulle hun være afløst af en af de andre færger, er det som regel af andre grunde / forhold.

Vi har venner som har tilknytning til Bornholm, og har været med hende. De siger hun kan gynge, men klare hårdt vejr godt.

Den gang der skulle findes navn til færgen, blev der lavet en konkurrence om det. Man kunne gætte et navn, Leonora var allerede nævnt, og det blev også det. Men der var så meget polemik om det, fordi Leonora Christina som den er opkaldt efter, blev kaldt landsforræder. Hun havde ikke noget med Bornholm at gøre, den gang sad hun i fængsel på Hammershus.

Men alligevel synes navnet at passe godt til skibet, det lyder friskt og færgen ser frisk ud med den form den har.

Info…

Navn: Betancuria Express

Kaldesignal: OWGM2

IMO nr.: 9557848

Længde: 112,6 m

Bredde: 26,2 m

Dybgang: 4,85 m

Passagerer: 1.400

Personbiler: 359

Overfartstid: 1 t. 20 min. ( Rønne – Ystad )

Bygget: 2011

Motor:

  • Dieselmotorer / Waterjetter
  • 4 stk. MAN 20V 28/33 D. 9,1 MW

Tonnage: BT 6.402 – NT 500

Fart: 40 Knob

Værft: Austal Ships AUS. Australien

Foto / Video: FærgeGalleriet.dk

Tidligere navne…

2018->     Betancuria Express

2011->     Leonora Christina