[h3]5. juni 2014[/h3]

[break]

Det er ikke så lang tid siden vi var i København, og der lå en stor træbygning på en pram. Vi snakkede om det nok var en restaurant som alle de andre både de laver om. Mere gjorde vi så ikke i det.

Men så for nogle dage siden, lå sjovt nok den samme træbygning ved Kongekajen i Helsingør. Så viste det sig, det er jo det bibelske museum Noas Ark. Nu giver det jo mening hvad det var vi så inde i København.

Noas Ark er er det første flydende museum i Europa. Den har været både i Holland og Tyskland, og nu i Danmark. Den lagde til kaj 29. maj 2014, og vil ligge ved Kongekajen i 4 uger inden den drager videre til en anden by. Her er den kommet fra København.

Denne Noas Ark har målene:

  • Længde: 70 m
  • Højde: 13 m
  • Brede: 9 m

Den originale Noas Ark efter biblen:

  • Længde: 150 m
  • Højde: 15 m
  • Brede: 25 m

Sjovt at de den gang snakkede om de størrelser, det er jo de mål der bygges skibe af i dag, og større end det.

Man vil blive introduceret for de bibelske personer som har haft en betydning. På Noas Ark er der udstilling for både voksne og børn, den fortæller mange gode historier. Man vil bla. møde Kain og Abel, Moses, Adam og Eva og Noa. Høre hvad forbindelsen er imellem Jesus og Livets træ. Man vil få en oplevelse fordelt over 4 etager.

Nu tænker du nok dit om Noas Ark. Men denne er fantastisk lavet. Alle kender nok Noas Ark på en eller anden måde. Vi selv fra skolen, og også fra historiebøger man havde hjemme på værelset.

Denne Noas Ark blev bygget i 2007 i Holland af Aad Peters, og repræsenterer historier og fortællinger fra det nye testamente og det gamle testamente.

I starten da den var blevet bygget, havde de levende dyr som rensdyr, æsler, lamaer, kameler og får om bord. Dog er den ikke dyrevenlig, så nu er der figurer af dyr. Dog skulle der efter sigende være kaniner om bord, de kræver dog heller ikke meget som de andre dyr gør.

Nu er vi ikke så skarpe i det med Noas Ark, men hvad vi kan huske fra den gang, handlede det vist om at på arken skulle der være to af hver art af alle dyr, en han og hun samt et menneske par. De skulle leve i den fordi Gud så jorden var blevet fordærvet og fyldt med vold for øjnene af ham. Så han bad Noa om at bygge en ark.

Noas ark skulle bygges af Gofer-tre, den skulle indrettes med rum og den skulle tjæres både indvendig og udvendig.

Den skulle være trehundrede alen lang, halvtreds alen bred og tredive alen høj. Når den så var bygget ville gud sende en flod af vand som skulle slå alt ihjel der åndede. Gud ville lade det regne i 40 dage og 40 nætter, hvor alt levende ville være udslettet. I alt den tid ville arken som var bygget uden sejl eller ror, drive rundt, hvor den ville være på land og de dyr og mennesker som var i, skulle være med til at danne et nyt liv når vandet havde lagt sig igen.

Det skal jo siges vi ikke kender så meget til historien, men det er hvad vi kan huske tilbage fra den gang.

Den er rigtig flot lavet, hvis man ikke er interesseret i at komme ind og se den, også da billetpriserne er pænt høje, så er den flot at se udefra hvis man alligevel er i byen.