Kultur besøg i Rendsburg 10. august 2013 – Den Blå Streg

Nu vi var i Tyskland, skulle vi også se Rendsburg, hvor den berømte svævefærge er, samt pavillonen, hvor der sidder en mand og fortæller om skibene som kommer forbi. Han fortæller om størrelsen på skibet, hvor den kommer fra og nationalitet, og til sidst spiller han skibets national melodi. Det var noget af en oplevelse. Stedet hedder Ships Welcome Point og ligger lige ved siden af den store Jernbanebro, hvor i øvrigt svævefærgen er under.

Tur rundt i Rendsburg 10 august 2013Men i Rendsburg har de også en Blå Streg som fører turister rundt i byen, den er 3,2 km lang. Vi fangede den ved en gade ved siden af P-huset. Når man følger den, fører den én rundt til nogle af byens seværdigheder. Den indeholder ca. 30 punkter, som de mener kunne være interessante for os turister, det kan f.eks. være:

  • Paradepladsen
  • Gammelt bindingsværkshus
  • Torvet i Rendsburg
  • Schiffenbrücken Platz
  • Det gamle rådhus
  • Borgmesterstuen
  • Den gamle stol Christian d. 7. sad i
  • Skt. Marien kirke
  • Prædikestolen i Skt. Marien kirke
  • Alteret i Skt. Marien Kirke
  • Rådhuset i Rendsburg
  • Det gamle Borgmesterhus
  • Christikirken
  • Jernbanebroen med Svævefærgen i Rendsburg
  • Gangtunnellen under kanalen

 

Vi var ikke inde og se noget, vi gik mest rundt i byen. Men vi fulgte den dog helt ned til kanalen. Det er lidt lagt at gå, men går man stille og roligt, er det nu ganske hyggelig tur.

Tur rundt i Rendsburg 10 august 2013Når man kommer ned til kanalen, er det fordi de vil vise deres tunnel som går under kanalen, den er for gående. Man kan køre ned med rulletrapper og elevator. Men når du står og kikker ned af rulletrapperne, må jeg sige for mit vedkommende, at der kom min højdeskræk op i mig, så den skulle jeg ikke ned af, jeg nøjes med at betragte den…

Men går du om bag ved bygningen, står du ret op og ned af kanalen, der kommer du tæt på, og du har også udsigt til Jernbanebroen og svævefærgen. Den skal du næsten kører ned at se. Den blev 100 år i år ( 2013 ).

På turen rundt var vi også i deres park, hvor de har træer af forskellig slags, vi nåede dog ikke at se ret meget på dem, for vi var jo gået af sted uden paraplyer, og der kom en ordentlig skylle, så vi søgte ly på en af deres mange hyggelige spisesteder. Men vi gennemførte den ruten mere eller mindre. Man kommer også ned til et kanal område, jamen der er så mange hyggelige steder. Er man til en god gå tur, er den værd at følge…

Vi har samlet lidt billeder fra vores gåtur, så i kan se lidt af det som vi oplevede, men der dog meget mere, hvis man er til det kulturelle også, altså gamle bygninger osv.