Sommerferie ved det skønne Ahoi Hotel 7. august – 12 august 2013

Vores ferie holdt vi i Tyskland. Vi har længe kikket på et hotel som ligger lige ned til kanalen, der er kun en vej og lille sti imellem. Det er Ahoi Hotel.

Hotellet er ikke så stort, men er hyggeligt og flot. Det består af to bygninger. Den ene er en gammel lade, som de har sat i stand, og har lavet Café, hvor de selv bager kager, lagkager og tærter helt fra bunden. Det er en utrolig hyggelig atmosfære der er. Den anden bygning er der restaurant, og værelser / ferielejligheder samt reception.

Det var så nemt. Når du træder ud af din lejlighed og ud på gangen, kan du gå direkte ned til restauranten, uden at skal have våde fødder hvis det regner. Gangene er belagt med tæpper, så det er en helt stille og rolig atmosfære der er.

Nede i restauranten kan du både spise din morgenmad, drikke kaffe hvis det er det du ønsker ud over Caféen eller nyde en øl / vand på den dejlige terrasse de har. Hen af aften åbner de op for aftensmad, og vi kan sige det på en nem måde. DU GÅR IKKE SULTEN FRA BORDET… 🙂 Vi gjorde i hvert fald ikke. Det var helt vildt så meget mad der var, og det smagte simpelthen så godt. Vi skulle ellers kun spise der nede på ankomstdagen, men det var så godt at vi endte med at spise der nede hver dag… Og personalet, de er simpelthen så søde og venlige, jeg har aldrig oplevet så god og personlig betjening før.

Da vi kom der ned, tog vi nogle billeder af lejligheden som vi gerne vil vise. Vi vidste ikke hvad der var i vente, men det var jo simpelthen så flot, rent og pænt. Der var jo næsten alt. Da vi kom var der lagt en lille pose slik til os hver på vores seng, ” Sovende får 🙂 “og der var sat en flaske vand, og friske isterninger i køleskabet. Selv vinduerne var åbnet så der var frisk luft.


Skibene ved Kanalen

Fra bygningens førstesal, kunne man gå ud på et lille stykke tagterrasse, hvor der er fin udsigt over kanalen. En aften da vi sad inde i stuen kunne vi lugte udstødning, så da vi kikkede ud, lå der et skib som ventede på andre skulle passerer. For nogen som har interessen, var det altså en oplevelse, for de er tæt på, og man kan mærke brummen fra motorerne når de sætter i gang, og duften af det. En enkelt gang vågnede jeg til brummen af dem, men det gjorde mig ingen ting, for det var så lidt så lidt, og jeg slappede faktisk af ved det. 🙂

På et tidspunkt er der ikke skibe, men den ene skal lige op i fart først…

Da vi have oplevet det, gik vi ned i lejligheden og lavede en kop kaffe, og i takt med det blev mørkt, larmede det igen, og det gik pænt stærkt med at komme op på tagterrassen, og JEP JEP… Der var aktion på kanelen igen. Der var endnu et stort skib som skulle ligge til på vigepladsen, så det var ned og have jakke på, og ned til kanelen selv om det var mørkt. Det fik vi også lidt video af. Selv om det er mørkt, kan man godt fornemme at de passerer hinanden.

Restauranten er også placeret perfekt, når du sidder og spiser, så kan man kikke ud over kanalen, og når vejret er til det, kan man nyde aftensmaden og udsigten fra terrassen foran restauranten.

På sidste dagen var der endnu ikke kommet et krydstogtskib forbi. Men nu det var sidste dag, havde vi besluttet at spise morgenmad i restauranten igen, det var nemmere nu vi havde pakket det hele ned, og så nyde de sidste minutter der oppe til god morgenmad, som der oven i købet var i overflod af. OBS… ( Det skal lige siges, morgenmaden og aftenmaden er ikke inkluderet i lejlighedsprisen, men betales separat… )

Vi tog os tiden og sad og hyggede os, de sidste minutter skulle nydes. Så pludselig var der gang i vigepladsen på kanalen endnu en gang, og vi lagde ikke så meget i det. Vi snakkede frem og tilbage, så skete det jeg havde glædet mig til, der kom et krydstogtskib forbi ved morgenmaden. Det var altså en oplevelse, og tro om vi ikke fik rejst os i en fart, ned og hente kamera, og ellers få fyret op i bilen og af sted. Nu sejler de ikke så hurtigt på kanalen, så vi fik indhentet den rimelig hurtigt. Det var altså stort, at se den på kanelen som jeg har kikket på, på nettet i så mange år, og så pludselig opleve det “LIVE”. Det var en afslutning på ferien som jeg sent vil glemme. Neden for kan du se Nautica som sejlede forbi. Det hele gik så hurtigt, så vi nåede ikke billeder, men video siger også mere 🙂

Så alt i alt er vores anbefaling at Ahoi Hotel er et pragtfuldt sted at tilbringe sin ferie, om det så er for skibsinteresserede, eller du bare ønsker ferie i et total afslappet miljø, hvor der er plads til alle… 🙂

Hvis du vil se mere om hotellet, kan du klikke på linket her…

NB.: Det skal lige siges. Mailer du til dem, og de ikke lige svarer med det samme, er det fordi deres net kan være ustabilt, men der kommer svar… 🙂